Samsung Galaxy S

Samsung er kommet med deres næste telefon i Galaxy-serien. Se med her om Samsung Galaxy S er i stand til at følge med HTC Desire og Apple iPhone 4. Så overvejer du at købe Samsung Galaxy S? Så læs med her!

Køb Samsung Galaxy S billigt med abonnement

Vi samler som altid de store danske mobilselskabers priser på mobiltelefonen med abonnement. Se herunder hvad det koster at købe Samsung Galaxy S med abonnement hos 3, Call Me, Telenor, Telia og TDC.

Pris*
Mindstepris*

3
1 kr
2.644 kr

Bestil

Call Me
1.008 kr
2.689 kr

Bestil

TDC
1.999 kr
4.642 kr

Bestil

Telmore
1.999 kr
4.542 kr

Bestil

Telia
1.849 kr
4.108 kr

Bestil

*Pris: Det du skal betale for selve mobiltelefonen ved køb.
*Mindstepris: Total pris de første 6 måneder inkl. abonnement, oprettelse, forbrug og mobiltelefonen.


Samsung Galaxy S mini anmeldelse

Strømmen af smartphones topper for tiden med 3 bud på den ultimative smartphone, nemlig HTC Desire, Apple iPhone 4 og Samsung Galaxy S. Vi har allerede kigget på de to førstnævnte, og nu er turen så kommet til Galaxy S. Lad os starte med at fremhæve nogle af de store salgsargumenter

- 4″ Super AMOLED skærm
- 1GHz CPU og 512mb RAM
- Rigtig gode medieegenskaber
- “Swype”

Galaxy S = iPhone4?
Lad os sige det med det samme. Samsung Galaxy S ligner iPhone 4 uhyggeligt meget når det kommer til designet. Både når det kommer til udseende og til menuopsætningen. Det virker lidt sært at en producent så erfaren ang. design vælger at kopiere Apple så meget. På den anden side er det jo set før at når ét produkt bliver populært stiler konkurrenterne efter at kopiere det. Og på den anden side er det jo en pæn telefon.

Uovertruffen skærm!
Med det ude af verden kan vi gå videre til det mest iøjnefaldende ved Samsung Galaxy S, nemlig skærmen. Og det er uden tvivl den bedste skærm du finder, på nogen smartphone – ingen diskussion om det! Samsung har her opgraderet til en ny type skærm de kalder for Super AMOLED, som har et helt unikt kontrastforhold og farvekapacitet. De “ældre” modeler, AMOLED, som vi kender fra f.eks. iPhone 4 og HTC Desire, må tage til takke med en andenplads. Her slår intet Galaxy S. Opløsningen ligger på 800×480 pixels, og dette giver et utroligt detaljeret billede. Desuden har Samsung Galaxy S en skærm af plastik, hvilket betyder at skærmen er kraftigere og mere stødresistent end skærme af glas. Bagsiden af medaljen er bare, at plastikskærme er mere tilbøjelige til at vise ridser end glas, og derfor kan det anbefales at købe et skærmcover til billige penge.
Design-relateret har vi en enkelt, end dog irriterende, fejl i designet. “Lås-op” knappen som aktiverer displayet når dette har været slukket sidder utroligt dårligt placeret. Knappen sidder på højre bagside af coveret, og knappen i sig selv er kun 7mm lang, med middelmådig tryk-respons. Dette bliver altså irriterende at skulle bøvle med i længden. Heldigvis kan man vælge en anden knap at låse displayet op med, hvilket løser problemet ganske effektivt.

Hardware
Kigges under skærmen og ind i hardwaren findes en 1GHz CPU som Samsung har udviklet, kaldet A8 Hummingbird. Den skulle ifølge Samsung være en lille smule hurtigere end Snapdragon-serien som nyere HTC telefoner anvender. CPU’en er bakket op af 512mb RAM. Hele systemet anvender Samsungs egen brugerflade, TouchWIZ. Hardwaren taget i betragtning kører menusystemerne og programmerne super hurtigt. Dog vil en del nok stadig foretrække HTC Sense-systemet, som virker bare en lille smule bedre sat sammen. Men som sagt, TouchWIZ’en fungerer i dette tilfælde super!

Telefonens inhold
Samsung Galaxy S kommer med en ganske fornuftig programpakke fra start, og der er selvfølgelig mulighed for at hente flere tusinde andre programmer fra Android Market. Dog mangler vi i DK stadig muligheden for at købe applikationer.
Når det kommer til skrivning på Galaxy S foregår dette med noget tilvænning ganske problemfrit. Skærmen er capacitive touch, hvilket betyder at du bruger fingerspidserne til at skrive. Noget helt nyt inden for smartphones er Swype, som Samsung introducerer som et alternativ til QWERTY-skrivning. Det fungerer ved at du sætter fingeren på det første bogstav i ordet, og så simpelthen køre, eller “swype” om man vil, fingeren hen over resten af bogstaverne uden at løfte fingeren, hvorefter Galaxy S selv finder frem til ordet man ville skrive. Ganske sjov feature der kan blive rigtig hurtig hvis man tager sig tid til at lære tastaturet at kende. Vær dog opmærksom på at der fra butikken ikke er understøttet dansk opsætning af Swype, dog kan dette downloades.
Samsung Galaxy S kommer med alle nødvendige forbindelsesmuligheder inden for netværk, selvfølgelig også Wi-Fi og Turbo 3G. Dog savner vi muligheden for at bruge telefonen som hotspot for andre telefoner og computere(!). Hvor blev det af, Samsung?

Til sidst et kig på medie-delen. Samsung Galaxy S har desværre ingen stereohøjtaler, men lydkvaliteten er stadig ganske fair. Til gengæld fungerer musikafspilleren og videoafspilleren uden nogle mangler. Faktisk har Samsung Galaxy S én af de bedste video-spillere på smarphone-markedet, ikke mindst fordi den understøtter næsten alle video-formater – også DivX og Xvid! Alt efter hvilken model af Galaxy S du køber har du 8 eller 16gb hukommelse at lege med, og du kan endda udvide med microSD-kort, helt op til 32gb ekstra! Kamera-delen er også ganske fin. Galaxy S er hoppet med på bølgen af smartphones der kan optage i 720p HD. Dog mangler vi en fotolampe, ja faktisk bare én eller anden form for hjælpelys til kameraet. En uforståelig mangel der desværre trækker ned i det samlede indtryk.

Billeder af Samsung Galaxy S

Vi har samlet lidt billeder af Galaxy S så du kan se den i brug og få fornemmelsen af hvordan kvaliteten er.

1 Comment

  • #1 by Niels on 1. maj 2011

    Citer

    iPhone 4 har meget bedre skærm… 60% flere pixels. 960×640 sammenlignet med 800×480…