Samsung Blue Earth
I forbindelse med den stigende mængde opmærksomhed omkring miljøet har Samsung lanceret en ny konceptmobil, der skal tage kampen op mod industriens miljøfjendtlige mobilproduktions-image. Resultatet er blevet Samsung Blue Earth, der markedsføres for dens miljørigtige specifikationer og funktioner. Nysgerrig? Så kig med!
Køb Samsung Blue Earth
Vi har samlet de bedste priser på Samsung Blue Earth for dig. Vælg det selskab du gerne vil købe Blue Earth mobilen fra Samsung, og læs mere under de enkelte priser.
START HER:
|
|
|
|
|
|
*Pris: Det du skal betale for selve mobiltelefonen ved køb.
*Mindstepris: Total pris de første 6 måneder inkl. abonnement, oprettelse, forbrug og mobiltelefonen.
Samsung Blue Earth anmeldelse
Samsung Blue Earth kommer i en kasse der er lavet af ubehandlet genbrugspap. Samsung bakker med dette førstehåndstryk op om, at de altså mener noget med denne mobil. Men kan Samsung Blue Earth rent faktisk konkurrere med nutidens andre touchmobiler? Nogle af de interessante ting ved netop denne model er bl.a.
- Mobil-cover af genbrugte flasker
- Miljø-venlig opladning med lader eller solceller
- Widgets
- 3” touch-skærm og miljø-venlige indstillinger
Design
Samsung Blue Earth kommer i en skindende ocean-blå farve, i et cover der ifølge Samsung er lavet af 100% genbrugte flasker. Køberen af en Samsung Blue Earth kan således fremvise en mobil der skiller sig væsentligt ud fra resten af touchmobil-verdenens sort/hvide standardimage. Vendes telefonen om ser vi den matsorte bagside, med 3.15 megapixels kamera i toppen, og så det iøjenfaldende – 2×5 rækker solceller, der gør det muligt for dig at oplade din telefon ved at ligge den i sollys. Ganske god idé fra Samsungs side. Dog skal den potentielle køber være opmærksom på, at opladning ved brug af sollys tager længere tid end ved normal opladning. Idéen med solcellerne er muligvis at de skal bruges til at forlænge levetiden på et opladet batteri, løbende, og derigennem spare resourcer.
Tekniske specifikationer
Samsung Blue Earth har en 3” stor skærm, og styresystemet på mobilen er Samsung’s Touchwiz. Skærmen er capacitive, hvilket betyder at skærmen ikke reagerer på en pege-pind eller spidsen af en kuglepind, men kun din finger. Dette system blev kritiseret i Samsung Jet, men er i Blue Earth blevet betydeligt forbedret.
Opladningen er også blevet malet grøn, idet at opladeren til telefonen bruger 20% mindre strøm en standarden.
Telefonens indhold
Ud over at Samsung Blue Earth selvfølgelig er delvist fremstillet af genbrugsmateriale, spiller miljøet selvfølgelig en stor rolle i telefonens funktioner. Skal du f.eks. låse din telefon op, kan du vælge at skulle, ved brug af touch-skærmen, smide en dåse til genbrug eller lukke for en løbende vandhane. Ganske simpelt, men ikke desto mindre en underholdende nytænkt lille gimmick! Telefonen har f.eks. også et program der beregner hvor meget CO2 du sparer og hvor mange kalorier du brænder ved at gå/løbe/cykle til en destination i stedet for at tage din bil. Beregningerne foretages på baggrund af data om din bil eller dig selv som du indtaster for at gøre oplevelsen mere præcis.
Blue Earth har endda en miljø-profil, hvor ringetonerne bruger 20% mindre af telefonens strøm.
Ud over alt dette miljø har telefonen selvfølgelig også en hæderlig mp3-afspiller, og du kan bruge de medfølgende høretelefoner eller tilslutte dine egne igennem adapteren på Samsungs headset. Der er selvfølgelig Wi-Fi, og internetbrowseren og dens zoom-funktion fungerer ganske fint. Du kan også få hurtig adgang til dine favoritter gennem widgets på startsiden Telefonens hukommelse kan udbygges til 16gb med et microSD-kort.
Kameraet har desværre hverken fotolys eller xenon-blitz, men du kan manuelt indstille lysstyrken på billederne, og Blue Earth formår derved at forevige dine øjeblikke i nogenlunde kvalitet.
Konklusion
Samsung Blue Earth er helt sikkert en anderledes telefon-oplevelse, og er ganske anbefalelsesværdig hvis du vil prøve noget nyt uden at miste smartphone-oplevelsen, og Samsung skal helt sikkert have point for miljø-initiativet og det generelle design.





Pingback: Billig Samsung Blue Earth med abonnement