Samsung B7722

Engang imellem lander der er en rigtig arbejdstelefon her på Firmatelefoni.dk. De fleste af dem er de typiske håndværkertelefon som f.eks. Sonim XP3, som udmærker sig i at kunne holde til at blive kørt over af en bil og meget mere. Men nu er Samsung kommet med et anderledes bud på en arbejdstelefon – B7722 har nemlig touchskærm og dualsim!

Køb Samsung B7722 billigt med abonnement

Vi samler som altid de store danske mobilselskabers priser på mobiltelefonen med abonnement. Se herunder hvad det koster at købe Samsung B7722 med abonnement hos 3, Call Me, Telenor, Telia og TDC.

Pris*
Mindstepris*

3
 - 
 - 

Bestil

Call Me
 - 
 - 

Bestil

TDC
 - 
 - 

Bestil

Telmore
 - 
 - 

Bestil

Telia
 - 
 - 

Bestil

*Pris: Det du skal betale for selve mobiltelefonen ved køb.
*Mindstepris: Total pris de første 6 måneder inkl. abonnement, oprettelse, forbrug og mobiltelefonen.


Samsung B7722 mini anmeldelse

Vi starter som sædvanlig med at liste de største salgsargumenter for denne telefon:

- Dualsim! – en ny slags arbejdstelefon
- Touchskærm
- Wi-Fi, Turbo 3G og Bluetooth
- Intelligent ordbog

Design
Umiddelbart ligner Samsung B7722 enhver anden touchskærmstelefon på markedet i dag. Designet er som sådan ikke noget nyt, men Samsung har stadig formået at holde designet simpelt, blankt og stilrent på trods af at telefonen er udført i plastik. At det netop er plastik gør som sådan heller ikke noget, da B7722 faktisk er skruet rigtigt godt sammen og virker som en solid, gennemført mobil.
Den måler 113.5 x 55.5 x 14.3 mm og vejer 112 gram. Tykkelsen er lidt mere end de fleste telefoner med touch nu om dage, men det tilskrives sikkert Dualsim-funktionen som vi vender tilbage til.
Der er 5 knapper der er behageligt hævet over overfladen, fordelt på højre og venstre side. På højre side er der skærmlåseknappen der låser telefonen, samt knappen der styrer det aktive simkort. På venstre side har vi en volumenkontrol der selvfølgelig styrer op og ned for lydstyrken, og til sidst en kameraudløserknap. Den blanke sorte bagside er kun afbrudt af kameralinsen og hjælpelyset.
Simpelt og ligetil, men de færreste vil nok have et problem med designet.

Skærm
Telefonen har en 3.2″ TFT-skærm, med en opløsning på 400×240 pixels, og der er 262.000 farver. Dette er ikke så meget sammenlignet med nutidens telefoner, men umiddelbart fungerer det jo fint til formålet. Skærmen er resistive touch. Dette betyder at følsomheden er nedsat i forhold til det mere populære alternativ capacitive touch. Noget andet ved skærmen er at også den er lavet i plastik. Det gør den mere robust overfor stød end en skærm af glas, og trækker op i forbindelse med brug til arbejde. Dog kan det anbefales at købe en skærmbeskytter, da plastik hurtigere viser ridser end glas.

Telefonens indhold
Nu til det sjove. Samsung B7722 har Dualsim. Hvad er Dualsim? Det betyder at telefonen har 2 simkort i sig. Og dette koncept giver telefonen en kæmpe fordel over andre arbejdstelefoner.
Dualsim er faktisk meget sjældent set i Danmark, mest fordi gamle Dualsim telefoner var besværlige og langsomme at skifte simkort på, idet de kun understøttede 1 aktivt simkort ad gangen og skulle slukkes såfremt man ville skifte. Samsung B7722 kører med begge simkort aktive på én gang. Du har altså mulighed for at have ét simkort til arbejde og ét simkort til privat brug – 2 telefonnumre, én telefon. Hvis arbejdet f.eks. ringer vil forbindelsen til dit private simkort blive sat til optaget, men du kan sagtens sætte personer på hold og skifte frem og tilbage hvis du har flere opkald i kø. Når du selv ringer ud vil det simkort du ringer fra være markeret med gult i statusbaren. Og ønsker du at skifte trykker du blot på den føromtalte knap på højre side. Praktisk og nemt!
Telefonen har også alt i forbindelser du må få brug for, både Turbo 3G og wi-fi, bluetooth 2.0 og selvfølgelig overførsel via microUSB kabel som medfølger. Dette kabel gør det desuden muligt at oplade din telefon gennem din computers USB stik.
Sms-skrivning på B7722 kan gøres på QWERTY tastaturet. Da skærmen er resistive har Samsung opvejet dette lidt ved at gøre knapperne store og nemme at ramme. Der er ikke dedikerede “æ”,”ø” og “å” knapper, men telefonens intelligente ordbog er heldigvis god til at regne ud hvad du vil skrive – således bliver “kob malk med hjem” automatisk til “køb mælk med hjem”

Så til mediedelen. Idet at Samsung B7722 primært er en arbejdstelefon har den selvfølgelig mulighed for at skrive og modtage mails der bl.a. kan synkroniseres med Microsoft Active Sync. Kalender og internetbrowser er selvfølgelig også med i pakken, og med Wi-Fi kører browseren faktisk ganske fint.
Kamera- og musik-delen er en smule middelklasse, selvom kameraet udmærker sig ved at arbejde (til vores overraskelse) hurtigere end de fleste andre kameratelefoner. Og så trækker det altid op i vurderingen at der er en hjælpelampe til mørke omgivelser. Musikafspilleren er dog en smule simpel, der er ikke så mange features at komme efter. Med det sagt fungerer den skam fint, og afspilningen går hånd i hånd med cover-visning og sangens info. Der er også FM-radio med RDS, og radioen har mulighed for at optage direkte ned på hukommelsen. NB: Vær dog opmærksom på at der ikke følger microSD kort med i pakken, så det anbefales at købe et separat.

Billeder af Samsung B7722

Vi har samlet lidt billeder af Samsung B7722 så du kan se den i brug og få fornemmelsen af hvordan kvaliteten er.

Ingen kommentarer (endnu).