Nokia E75

Nokia E75 er sidste skud på stammen i den populære “E” serie fra Nokia, en serie der udmærker sig i arbejdstelefoner. Vi har før kigget på E71 og E72, og har derfor været spændte på hvilke forbedringer Nokia ville komme med i E75. Så hvis du er én af dem der vil kunne arbejde fra din mobil, ligegyldigt hvor du befinder dig, så kig med her.

Lad os starte med vores sædvanelige liste over hvad der er iøjenfaldende ved netop denne model:

  • Lækkert design
  • Fuldt QWERTY-tastatur
  • Forbedret e-mail klient
  • Remote Wipe-sikkerhed
  • Køb Nokia E75

    Vi har samlet de bedste priser på Nokia E75 for dig nedenfor. Har du spørgsmål, forslag eller andet – så kontakt os endelig via formularen i bunden af siden.

    Pris*
    Mindstepris*

    3
     - 
     - 

    Bestil

    Call Me
     - 
     - 

    Bestil

    TDC
     - 
     - 

    Bestil

    Telmore
     - 
     - 

    Bestil

    Telia
     - 
     - 

    Bestil

    *Pris: Det du skal betale for selve mobiltelefonen ved køb.
    *Mindstepris: Total pris de første 6 måneder inkl. abonnement, oprettelse, forbrug og mobiltelefonen.


    Nokia E75 Anmeldelse

    Design

    At Nokia E75 er en professionel arbejdstelefon signaleres ikke mindst igennem materialerne og designet. Telefonen fås i sort piano-lakering, rød og kobber-gul. På forsiden af mobilen er der ikke spildt noget plads, og alt falder visuelt ind hvor det skal være. Over den 2.4” store skærm sidder højtaleren som har krom kant. Under skærmen sidder det første tastatur, med 4 funktionsknapper og en “vælg”-knap. Det forreste tastatur er blankt og har en god feedback. Telefonens kvalitetsfølelse bliver ikke mindre god når den ligger i hånden og mærker den rillede metal-bagside. Ikke noget standard plastik-cover her! Rundt om telefonen er der selvfølgelig et matchende krombånd der giver en lækkert visuel kontrast fra den (i vores tilfælde) sorte lak.

    QWERTY-tastatur

    Det der adskiller Nokia E75 fra E72 og E71 er der sidelæns slide-tastatur. Lad det være sagt med det samme, der er supergodt at skrive på, og er helt sikkert et af Nokia’s salgsargumenter ved denne model. Den danske model indeholder selvfølgelig “æ” og “ø”. “Å” får man frem ved at trykke på den blå pil i venstre hjørne og så det blå “Å”. Det havde selvfølgelig været at foretrække med en dedikeret “å”-tast, men størrelsekrav og funktionalitet taget i betragtning fungerer denne løsning ganske fint.
    Selve tastaturet er delt op i 2 dele, delt på midten af et krom bånd. Tastaturet har 39 knapper, alle knapper måler 7x9mm, pånær mellemrumstasten der er dobbelt så bred som de andre. Knapperne er gummi-belagte har har en fin respons ved tryk.

    Funktionalitet og applikationer

    Noget andet der fortjener at få et ord med på vejen er styresystemet og skærmen. Nokia E75 kører på Symbian S60 3.2, altså en smule opdateret fra E71 som kørte på 3.1. Men selve kontrasten er en klar forbedring. Nokia E75′s menu har fået et ekstra skud farve, og nuancer som rød, blå og gul står meget tydelige frem i forehold til søstermodellerne. Dette giver et løft til den overordnede kontrast.

    Nokia E75 er selvfølgelig spækket med arbejdsmuligheder. Noget som iøjenfaldende er den forbedrede mail-klient. Det er selvføgelig stadig nemt at sætte op fra start, men nu kan du også indstille hvornår og hvor meget din telefon skal hente ned af gangen når din telefon forbinder til din mail – tidsintervallet kan du selvfølgelig også indstille selv. Desuden er der kommet flere sorteringsmuligheder, så du nu kan kategorisere mails i mapper osv., som vi kender det fra PC.
    Desuden har du, såfremt du vælger at købe Nokia E75, adgang til quick-office på din telefon. Så kan du redigere Word, og Excel-dokumenter, og du kan endda også læse PDF-filer.

    Og som noget helt nyt har Nokia indført “Remote-Wipe” sikkerhed. Da E75 er tiltænkt den rejsende arbejder har Nokia gjort det muligt, såfremt du mister din telefon på rejsen og den indeholder fortrolige filer, at slette telefonens indhold uden at skulle have telefonen i hånden.

    Nokia E75 har mulighed for Wi-Fi forbindelse, så du skal ikke bekymre dig om langsomme overførsler. De andre forbindelsesmuligheder (f.eks. til din PC) lyder på Bluetooth og micro-USB. Skal du arbejde i flyet kan du gøre dette fra din telefon i “Fly-mode”. Der er også indbygget A-GPS i telefonen så du hurtigt kan finde rundt, og kortmaterialet til telefonen er gratis ved overførsel fra PC – ellers betaler du selvfølgelig for dataoverførslen på mobilen.

    Telefonen er selvfølgelig udstyret med både kamera (3.2 megapixel med fotolampe og autofokus) og musikafspiller (MP3 og radio med RDS). Hvad angår lyd kan du bruge dine egne høretelefoner i det indbyggede 3.5 mm. jackstik.

    Konklusion

    Nokia E75 er et ganske fornuftig bud på en telefon der indeholder alt hvad den travle forretningsmand og -kvinde skal bruge i hverdagen. Du har nærmest kontoret i lommen, og gennem denne test har Nokia med E75 bevist at de sagtens kan være et alternativ til de dyre smartphones fra bl.a. HTC og Samsung.

0 Comments (and one trackback)