HTC Legend
Der er gået noget tid siden vi har set noget nyt fra HTC. Men efter lang tids venten er HTC Legend endelig på trapperne. Vi har taget et kig på hvad HTC Legend har at byde på.
HTC Legend top 4 funktioner
- Luxus design
- 3.2″ AMOLED-skærm
- Android 2.1 og Sense
- Flere programmer, bl.a. QuickOffice
Køb HTC Legend
Vi har har samlet de bedste priser på HTC Legend for dig. Se Legend prissammenligning herunder, og find det bedste tilbud i dag. Den kan bestilles online hos alle parter.
|
|
|
|
|
|
*Pris: Det du skal betale for selve mobiltelefonen ved køb.
*Mindstepris: Total pris de første 6 måneder inkl. abonnement, oprettelse, forbrug og mobiltelefonen.
HTC Legend anmeldelse
Design og Skærm
Lad os starte med designet. Allerede fra første kontakt med HTC legend er vi klar over at der her virkelig er tale om en kvalitetsmobil. Telefonens design er det nye “unibody”, hvilket betyder at telefonen er fræset ud af ét stykke aluminium. På den måde undgår HTC at mobil får en bagklap som vi ellers normalt kender det, og derfor er der intet der sidder løst eller knirker, hvilket virkelig giver en helt ny fornemmelse når du holder telefonen i hånden.
HTC har også udjævnet telefonens design lidt. “Knækket” i bunden som vi kender fra HTC Hero er blevet mindre, og dette giver et meget bedre helhedsindtryk. Desuden er de 4 knapper rykket op oven for “knækket”, så der nu er mindre irritation. Trackball’en findes også stadig, men kommer på HTC Legend i optisk form, et lækkert feature som ikke ses på mange andre PDA’er.
Tager vi et kig på skærmen fornemmes det hurtigt, at der er blevet gjort noget anderledes end de tidligere HTC’er. Nemlig AMOLED-skærmen. AMOLED, som vi bl.a. kender det fra nogle Samsung telefoner. AMOLED er bedre til et gengive kontrast, og farverne på en AMOLED-skærm står derfor noget tydeligere frem end hos regulære skærme. Legend har capacitive touch, hvilket betyder at du skal bruge fingrene til at manøvrere rundt i telefonen med. Skrivning foregår således direkte på skærmen, enten på det traditionelle tastatur, eller på QWERTY. Som standard har Legend ikke “Å”, “Ø” og “Æ”, disse fremkommer ved at holde fingeren over specifikke taster og så vælge dem derigennem. Der kan dog gennem Android Market downloades et dansk QWERTY-tastatur. En dejlig lille detalje er, at QWERTY-tastaturet også virker når du holder telefonen vandret, hvilket giver lidt bedre plads. Skærmen i sig selv er 3.2″ stor.
Teknisk inhold og funktionalitet
På funktion- og ydelsesniveau har HTC Legend også fået et løft. Legend kører på Android 2.1, og styresystemet kører nu på en 600MHz CPU (15% mere end i Hero), og vi har fået 100MB flere RAM i, så vi nu er oppe på 384. Brugerfladen er stadigvæk Sense, og der er der slet ingen klager over. Sense har med hardwareforbedringerne fået nye funktioner. Som eksempel kan nævnes er at vi nu har 7 “homescreens” som man kan bladre igennem uden at skulle ind i menuen. På disse homescreens kan man valgfrit ligger widgets og funktioner ud (Vejret, aktier m.m.). Noget andet fint ved Legend er det nye Friend Stream, som samler alle de sociale netværk personen er medlem af ét sted, således at du hurtigt får overblik over alle dine venner og deres aktiviteter, updates osv.. Der er selvfølgelig også det hastigt voksende Android Market der nu har over 30.000 applikationer du kan downloade. Her tænker vi specielt på QuickOffice der kan læse word, excel og PDF-dokumenter, hvilket efterhånden er uundværligt på en telefon med mail-forbindelser.
Webbrowseren og dens zoom-funktion fungerer ganske godt på Legend, og Android 2,1 er så småt begyndt at understøtte Flash. Dog er vi stadig begrænset til bannere og mindre animationer. Youtube har dog sin helt egen applikation, således at deres flashplayer fungerer uden problemer.
På HTC Legend har vi også endelig alle de forbindelser vi har brug for, fra Wi-Fi (HSPDA) til Bluetooth 2.0 og USB 2.0. Vi finder også radio med RDS et 3.5mm jackstik til høretelefoner.
Medie-delen er desværre ikke blevet tunet specielt op. Der er stadig et 5 megapixel kamera, acceptabelt men ikke brilliant. Der er dog kommet en lysdiode på, som vi manglede i bl.a. Hero, og dette gør at de 5 megapixel faktisk kommer fint til sin ret. Musikafspilleren kører som man kunne håbe på, og du kan nemt browse gennem dit mediebibliotek vha. de fremviste covers.
Video-afspilleren understøtter desværre kun de mest basale formater, altså ikke Xvid eller DivX, hvilket trækker lidt ned.
Alt i alt må vi indrømme at HTC Legend nok går hen og bliver en rigtig populær mobil. Med de features som de nye HTC telefoner kommer med, samt netop de flotte design og brugervenlighed danner rammen for en meget bred brugergruppe. Det er dejligt at se at HTC stadigvæk tager sig selv seriøst – for de beviser gang på gang at de hører til blandt de bedste.





Pingback: Nye mobiltelefoner fra Nokia og HTC